Postens Marchforenings vedtægter blev sidst ændret på generalforsamlingen den 8. marts 2017.

 

 

 § 1 Foreningens navn er:

POSTENS MARCHFORENING, ÅRHUS (PMF).

Dens hjemsted er Ormslevvej 69 kld., 8260  Viby J.

 

§ 2 Foreningens formål er at udbrede kendskab til gangsport i ind- og udland.

Foreningen har desuden til opgave at aktivere børn og unge, under hensyntagen til, at de lærer at behandle den danske natur samt deres medborgere på en passende og venskabelig måde.

 

§ 3 Enhver, som vil overholde foreningens vedtægter, kan blive medlem. Ind- og udmelding skal ske skriftligt til kassereren.

 

§ 4 Kontingent fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling og betales forud til bankkonto

Kontingentrestance på 3 måneder medfører slettelse af foreningen, og nyt medlemskab kan kun ske ved at betale kontingentrestancen.

Kontingentet dækker familiens medlemskab (mand, kvinde og børn under 25 år).

Kontingentet medfører alene stemmeret i foreningen for én person pr. aktivt medlemskab.

 

§ 5 Foreningen er medlem af Dansk Motions Forbund (DMF) og som følge heraf også Dansk Firmaidrætsforbund.

 

§ 6 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, som afholdes hvert år i januar kvartal med følgende dagsorden:

  • Valg af dirigent
  • Bestyrelsens årsberetning
  • Det reviderede årsregnskab forelægges til godkendelse
  • Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent
  • Behandling af indkomne forslag
  • Valg af bestyrelse
  • Valg til udvalgene
  • Eventuelt

Bestyrelsen indkalder til ordinær generalforsamling senest 1 måned forud ved skriftlig henvendelse til medlemmerne.

Foreningen ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer. Det tilstræbes, at mindst 3 skal være ansat ved Post Nord

Valg sker for 2 år ad gangen, således at formand og kasserer skiftevis er på valg. Formand på lige år, kasserer på ulige år.

Der vælges 1 suppleant for 1 år.

Der vælges 2 revisorer.

Revisorer vælges på skift hvert år for 2 år.

Der vælges 1 revisorsuppleant for 1 år.

Der nedsættes et marchudvalg, marchlederen er formand.

Der nedsættes et festudvalg, næstformanden er formand.

Der nedsættes et bladudvalg, sekretæren er bladets ansvarshavende redaktør.

Valg til udvalgene sker efter behov på generalforsamlingen.

Vedtagelse kræver (hvor intet andet er foreskrevet) alene simpelt flertal.

Afstemningen bestemmes af dirigenten, dog sker personvalg, hvis der ytres ønske herom, ved skriftlig afstemning.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når bestyrelsen finder det påkrævet, eller ¼ af samtlige medlemmer kræver det.

Indkaldelse skal ske skriftligt med mindst 14 dages varsel.

 

§ 7 Bestyrelsen skal føre en forhandlingsprotokol, der altid skal være åben for foreningens medlemmer.

Forhandlingsbogen forefindes hos sekretæren.

 

§ 8 Bestyrelsens medlemmer er alle ulønnede.

Der udbetales diæter og rejsegodtgørelse.

Diæter og rejsegodtgørelse fastsættes af bestyrelsen.

Bestyrelsen modtager telefontilskud, efter de til enhver tid gældende regler, som er vedtaget af Folketinget.

 

§ 9 Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

Foreningens midler skal til enhver tid være indsat på bankkonto lydende på foreningens navn

Nødvendig arbejdskapital må dog være kassereren i hænde.

 

 

§ 10 Foreningen kan kun opløses på en ekstraordinær generalforsamling, med mindst 2/3 af de mødte stemmer

 

I tilfælde af opløsning overdrages eventuel formue til Julemærkefonden.

 

 

 

§ 11 Ændring af vedtægter kræver, at de vedtages på en generalforsamling med mindst 2/3 af de mødte stemmer.

 

Forslag, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde 14 dage før generalforsamlingen.

 

 

§ 12 Disse vedtægter træder i kraft umiddelbart efter deres vedtagelse.

 

Vedtægterne er sidst ændret den:

 

29. marts 1987
7. marts 1990
24. marts 1993
22. marts 1995
17. marts 1999
14. marts 2001
20. marts 2002
20. marts 2005
16. marts 2011
12. marts 2014
8. marts 2017